De bedste seværdigheder i Dubai
Dubai er en helt særlig by. Den ligger i det nordøstlige område der kaldes De Forenede Arabiske Emirater, og den er kendt for sin storladenhed. Sin nærmest majestætiske arkitektur. Ikke mindst den bjergtagende bygning Burj Khalifa bør man se, hvis man tager en tur til Dubai. Det er den højeste menneskeskabte bygning, og med sine over 800 meters højde er den et helt uvirkeligt syn. Den er 200 meter højere end verdens næsthøjeste tårn, Shanghai Tower. Til sammenligning er Eiffeltårnet i Paris nærmest pygmæisk med sine ’blot’ 300 meter. Tårnet i Dubai blev indviet i 2010.
Drøjde og højde
Dubai er i det hele taget kendt for sin pompøsitet. Ikke langt fra Burj Khalifa ligger fx Dubai Fountain. En enorm kunstig sø. Det er dog ikke bare en sø. For nogle gange i døgnet med fast mellemrum springer der tårnhøje stråler op fra overfladen. Det er et nærmest uvirkeligt teaterstykke, der udspiller sig, når pumperne sættes i gang, og strålerne rækker mere end 150 meter opad. Til sammenligning er Rundetårn i København lidt over 40 meter højt. Har man svært ved at visualisere vandstråler, der sprøjtes næsten fire gange så højt som Rundetårn op i luften, så er Dubai det oplagte rejsemål. Og har man råd, kan man også opleve at overnatte på det 7-stjernede hotel Burj Al Arab. Hotellet er over 300 meter højt, og det indeholder udelukkende luksussuiter, hvoraf den største er over 750 kvadratmeter.
Religion, historie og kultur
Dubai har dog også andet at byde på end nye og store pompøse bygninger og attraktioner. Har man lyst til at lære mere om den arabiske kultur, Dubais historie eller blot at opleve én af verdens smukkeste moskéer indefra, så er det naturligvis også en mulighed. Ønsker man at kende mere til Dubais historie, kan man besøge det, der ganske enkelt hedder Dubai Museum. Her kan man blive klogere på, hvilke forskellige historiske begivenheder og kulturer, der har præget området. Ønsker man også at opleve en smuk moské indefra, bør man lægge vejen forbi Jumeirah Mosque. Her kan man komme indenfor og få en rundvisning og en snak, men også udefra er moskéen imponerende. Har man læst 101 Nats Eventyr, læst eller set Aladdin eller andre forskellige historier fra det gamle Arabien, så har man nærmest bygningen på nethinden. For den ligner præcis en arabisk eventyrbygning, som man forestiller sig den.