Thule Onto bagageboks med platform giver ekstra plads på rejsen

Mange danskere er vilde med bilferier, og dét er der flere grunde til. Først og fremmest er det i langt de fleste tilfælde billigere at tage bilen end at bestille flybilletter. Dét gælder særligt, hvis I er flere om bilferien og kan dele benzinudgifter og lignende. Bilferiens popularitet skyldes også, at denne ferieform kan hjælpe dig med at lære dit eget og andre lande bedre at kende. Og sidst men ikke mindst kan du på en bilferie starte ferien, så snart du sætter foden på speederen. Det tager kun omkring 16 timer at køre fra København til én af de nærmeste franske byer, men mange mennesker vælger at fordele kørslen på flere dage og holde masser af pitstops ved hyggelige moteller og restauranter, som de aldrig ville være stødt på, hvis det ikke havde været for bilferien.
Planlægger du en snarlig bilferie? Så kan du med fordel følge de tre råd, som vi udlægger nedenfor.

Tag dig god tid

Fordelen ved at tage på ferie er, at en ferie som regel giver dig mulighed for at slappe af og tage en pause fra dine vante omgivelser. Derfor er det en rigtig god idé, at du tager tingene i et roligt tempo, når du tager på bilferie. Lad for eksempel være med at satse på, at du kan køre 18 timer i døgnet. Tag dig god tid på rejsen. Det kan helt klart betale sig.

Planlæg

En bilferie minder på nogle måder om enhver anden form for ferie. Og essentielt for enhver ferie er planlægning. Hvis du overvejer at tage på bilferie, bør du som det første sikre dig, at du har styr på kørselsreglerne i dét land, du gerne vil besøge. Det er også vigtigt, at du bruger lidt tid på at finde den bedste rute, og at du ikke presser mere ind i dit skema, end skemaet kan holde til. Lav eventuelt en huskeliste, når du begynder at planlægge din rejse. Så er du sikker på, at du ikke overser noget. Og så kan du bedre nyde din ferie.

Pak med omtanke

Af og til sker det, at du simpelthen ikke har nok plads i bilen til de ting, du gerne vil have med på ferien. Hvis dette scenarie lyder bekendt, bør du overveje at købe en Thule Onto bagageboks, før du tager afsted. Boksen giver dig hele 300 liter ekstra opbevaringsplads, og da den har en letvægtskonstruktion, er den ganske nem at fjerne og opbevare, når du ikke bruger den.